Min første bil

Som så mange andre unge mænd før mig, skulle jeg have kørekort da jeg fyldte 18 år. Og når man får kørekort, skal der selvfølgelig også en bil til. Mine forældre havde været så venlige at oprette en børneopsparing til mig, så jeg havde 50.000 kr at købe bil for.

I god tid

Jeg var faktisk aldrig særligt interesseret i biler før det punkt (bortset fra de sædvanlige drømme om Ferrari'er osv), men jeg har altid været grundig og perfektionistisk, så jeg ville ikke bare købe den første bil jeg fandt til mit budget. Derfor startede jeg allerede jagten på min bil 3-4 måneder før min fødselsdag - og altså også før jeg begyndte på kørekortet.

Jeg var igennem et hav af mere eller mindre intetsigende biler - fra små Renault'er over BMW til store Mazda 626'er, ja selv en Golf Cabriolet kiggede jeg på. Ingen af bilerne tiltalte mig for alvor - bortset fra en MR2 jeg havde set, men som var uden for mit budget.

Der stod den jo

På dette tidspunkt gik jeg i skole på Aalborg tekniske skole, på hvad der dengang hed Grafisk linje (svarer ca. til mediegrafisk i dag - altså noget trykkerihalløj). Lige ved skolens busstoppested lå en lille brugtbilsforhandler. Der var ikke mange biler til salg, og de der var, var ikke så interessante for mig. Eller, det vil sige, lige indtil den dag, hvor der pludselig stod en 1986 Toyota Celica 1.6i GT i koksgrå udenfor. Jeg faldt pladask for bilen og besluttede med det samme at den skulle det være. Jeg stod sammen med en god ven da jeg så bilen, så da jeg nævnte at den ville jeg have, sagde han at han ville slå mig hvis jeg købte den ;-) (det gjorde han nu aldrig - og jeg blev hellere ikke sparket som han truede med et par år senere da jeg luftede tanken om at købe en MR2)

Det endte selvfølgelig med at jeg købte bilen, godt 2 måneder inden min 18 års fødselsdag - de længste 2 måneder i mit liv!

Uheldig

Set i bakspejlet var det ikke det bedste køb jeg kunne have foretaget mig. Lakken var grim og kedelig, dækkene var nedslidte og motoren havde allerede gået over 250.000 km. Men den havde jo klaplygter, så det kunne jo ikke være bedre ;-)

Pga. dækkene endte jeg desværre også med at lave min første bule i bilen allerede første vinterdag. Bilen havde jo ikke ABS, så da jeg ville bremse for enden af vores villavej, fortsatte bilen ligeud - og endte med at blive ramt i højre dør af en bil fra den tværgående vej. Sammenstødet med med lav hastighed, så der skete ikke nogen personskade, men min dør så ikke pæn ud.
Som sagt var lakken også grim, så jeg gerne ville have den omlakeret til sommer, så jeg besluttede at køre rundt med den bulede dør et par måneder endnu.

Omlakeringen blev foretaget af en bekendt-af-en-bekendt i hans lade, men resultatet blev alligevel meget pænt. Desværre havde jeg ikke tænkt på sådan noget som undervognsbehandling, så tre år senere var bilen ved at være pilrådden.

Af andre ting jeg ikke tænkte på, var udskiftning af tandrem, med det resultat at den sprang lidt efter bilen havde rundet de 300.000 km.

Den var i det hele taget begyndt at virke noget træt i det, efter et par år. Så da rusten for alvor begyndte at melde sig, blev beslutningen at jeg hellere ville bruge pengene på en anden bil, eller at vedligeholde denne. Så MR2'eren blev indkøbt, og Celica'en kom til at spille anden-violin. Jeg kunne ikke sælge den i den stand den var i, så jeg havde egentligt tænkt mig at beholde den til den skulle synes (ca. et år senere) før den blev skrottet, men sådan skulle det ikke gå.

En bekendt af min bror, som jeg også snakkede lidt med, ville gerne låne den en gang imellem, mod betaling naturligvis. Han var i lære som mekaniker og jeg var naiv, så det tænkte jeg der ikke kunne ske noget med. Lige indtil den dag han ringede og sagde, at motoren var kørt tør for olie, og den havde smidt en plejlstang ud gennem blokken...
Her blev bilen erklæret død og solgt (for 2.000 kr) til en der ville forsøge at genoplive den. Tror faktisk aldrig det blev til noget.

Efter den dag har jeg ikke været glad for at låne mine biler ud til nogle som helst (!)